• 1.jpg
  • 2.jpg
  • 6.jpg
  • 7.jpg
  • 9.jpg
  • 11.jpg
  • 13.jpg

Latinerkvarteret byder på alt, hvad en god tur i Odense City bør rumme. Snyd ikke dig selv for et besøg i områdets butikker og kulturelle tilbud.

Her finder du en oversigt over de butikker, gallerier, caféer, virksomheder og kulturelle oplevelser, Latinerkvarteret rummer.

Området omkring Latinerkvarteret danner ramme for spændende aktiviteter og events. Se her hvad der sker og er sket i dette spændende område.

Hvis du ikke lige ved, hvor Latinerkvarteret i Odense er, så klik ind på kortet her. Her kan du også se hvor der er P-pladser

Du er altid velkommen til at kontakte en af os i latinerkvarteret. Send en mail med dit spørgsmål.

 

Tidens Samling


www.tidenssamling.dk

Kulturmaskinen, Farvergården 7, 3. sal, 5000 Odense C, tlf. 65911942

Åbningstider:
mandag til lørdag       kl. 10 - 16
1. søndag i måneden kl. 11 - 15

 

Tidens Samling er en levende nutidssamling. Her kan man opleve interiører, klædedragter og brugsgenstande, der tilsammen danner et billede af det 20. århundrede i Danmark.

Man kan her få lejlighed til at sammensætte sin egen historie ved gensynet med tingene og atmosfæren. Et sted, hvor alle generationer kan mødes og fornemme den nære fortid.

Den permanente udstilling består af 8 stuer med originalt interiør, som repræsenterer tiden fra 1910 og frem til 1980'erne. Oplev den særlige atmosfære fra hvert årti.

Her må gæsterne sætte sig i møblerne, åbne skufferne, læse i bladene og lytte til velkendte melodier på grammofonen. De mange detaljer sætter erindringer i gang hos det voksne publikum, mens børn og unge kan lære nyt om tidligere generationers dagligdag.

Tidens Samling arrangerer desuden vekslende særudstillinger, der sætter fokus på væsentlige emner i det 20. århundrede.

Tidens Samling har eksisteret siden 1992 og ligger som en del af Kulturmaskinen i Brandts Klædefabrik. Et kulturcenter i hjertet af Odense.